Vælg land

Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2

Klimaaktivisten

Det er svært at sætte ord på Furniture.
Mange har forsøgt.
Måske det vigtigste ord i vor tid er ’CO2-neutral’.
Furniture linoleum fremstilles af de fornybare råmaterialer linolie (fra hør), kalksten, træmel og harpiks, tilsat naturligt producerede farvepigmenter. Og produktionen sker med teknologier og metoder, som freder og beskytter miljø og klima.

Furniture fremhæves ofte for sit tidløse og klassiske udtryk og for sine praktiske og varme egenskaber.
Husk, at Furniture også står vagt om klimaet!
Velkommen til nyhedsbrevet om Forbo Furniture

Klimaaktivisten

klimaaktivisten #3

Igor Nodari

Igor Nodari

Ildsjæl og designer

Igor Nodari
Født i Treviso, Italien (30 km nord for Venedig)
32 år
Uddannet kok i Italien
Indrejst i Danmark i 2007
Møbelsnedker 2016, uddannet hos Twitline Inventarsnedkeri Aps.
Grundlægger af Nodari Design 2017
Modtager af boligmagasinet Bo Bedres Upcoming Award 2019
Igor Nodari bor i Brønderslev.

Filosofi

For Igor Nodari er det en passion at udforske vejen fra ånd til stof og i den proces at vælge udtryk og form med respekt for materialerne. Med sin kreativitet når designeren frem til et stærkt personligt udtryk, som ofte udfordrer materialernes egenskaber.

Igor Nodari arbejder med ’sin indre italiener’, som er udfordret af den nordiske hverdag. Kombinationen præsenterer sig med et spændstigt, formsikkert og charmerende ansigt, som udtrykker det latinske temperament, filtreret gennem det flade nørrejyske landskab. Igor Nodari arbejder gerne med stramme geometrier, men også med kompleksitet og dynamiske modsætninger mellem kurver overfor skrå og lige linjer.

Igor Nodari: - Formgivning er nøje knyttet til ånd og filosofi; det er i den forståelse, jeg ønsker at fortælle historien ved at skubbe materialernes ydeevne til deres grænse. At udvikle det videre, som vi tror at kende, er en ambition!

Igor chairs table

Flere produktdetaljer?...

...så kig her

lyserødt bord

Materialer

Materialer skal afprøves. Jeg går i dialog med dem for at finde ud af, hvad vi kan udrette sammen. I den proces lærer jeg vore fælles muligheder at kende, men også vore begrænsninger.

Furniture Linoleum har jeg kendt i en del år; jeg værdsætter Furniture for den styrke, som det mønstrer, på trods af, at det er blødt og varmt. Det er nemt at holde ved lige, og det er elastisk, så det kan følge nye geometrier. Furniture må meget gerne blive endnu mere formbart og fleksibelt – uden at give køb på sine robuste kvaliteter.

Produktion

Jeg vil gerne vise, at jeg anerkender materialernes styrker og værdier og det slutprodukt, som de er med til at skabe.

Det gør jeg bl.a. ved at gå den modsatte vej af industrialiseringens masseproduktion: Antallet reduceres, og det enkelte produkt optimeres.

Igor hvidt større bord
Gult bord

Visitkortet

Nodari Designs kollektion er et udvidet ’visitkort’ til kunderne. Kunderne tager afsæt i det design, de kan opleve på hjemmesiden, og anmoder derefter om en særlig tilpasset løsning.
- Jeg ser mig selv som formgiver med begge ben solidt plantet i håndværk og materialeindsigt, men i dialogen med kunder kan jeg også påtage mig rollen som indretningskonsulent, siger Igor Nodari.

Nodari Design har kun ham selv på lønningslisten, men Igor Nodari arbejder kontinuerligt med sit netværk af håndværkere, fotografer og stylister.
- For, som den prisbelønnede designer selv siger, uden dem var jeg intet som helst!

En klassiker spiller med

Farvernes Historie

Lødige værdier ældes langsomt!
Det gælder i kunsten, i ædle materialer og i godt design. Det gælder også autentiske farver, mener Nationalmuseet, som har set nærmere på farveudviklingen og er udkommet med en historisk oversigt, der gennem farver illustrerer stilperioder som renæssance, barok, rokoko og klassicisme.
De historiske farver er nu blevet afsættet for et kundeprojekt af totalrådgiveren Furn By Ox til HR-rådgiveren Peakons administrative knudepunkter i København,Berlin og New York. Som en ledsager til epokefarverne satte projektleder Alberte Zille Ahle, Furn by Ox (More Office Design), et materiale, hvis kvaliteter, lysrefleksion og farveholdning matchede den helt særlige historiefortælling: Furniture fra Forbo.

Furn by Ox table 1

Flere produktdetaljer?....

...så kig her

Furn by Ox conference table

Den engagerede bygherre

- Vi har at gøre med en selektiv bygherre med en afklaret forståelse for det udbytte, der kommer af et godt arbejdsmiljø, forklarer direktør Suzanne Illes, Furn by Ox.
Peakon, hvis kompetence er IT-redskaber og rådgivning til fremme af medarbejdertrivsel og – ydeevne, arbejder under mottoet ’Be More’ og bruger mange resurser på at fremme medarbejdertilfredshed og dermed deres præstationsramme.
- Peakon vil derfor kun acceptere det bedste i en kontekst af kvalitet og fastholder betingelsesløst sikre valg, som lever op til de høje krav, forklarer Suzanne Illes.

Tidløse Furniture

I netop denne sag er de vigtigste egenskaber ved Furniture, at materialets på en en gang matte og dybe tekstur sender et kvalitetssignal og, at det smidigt kan stemme ind i orkestrets historiske klang. Dertil kommer den klimasikre CO2-neutralitet og, at materialet er både lunt og lækkert at arbejde ved.
- Furniture passer bare ind alle steder og er tilmed nem at vedligeholde, vurderer Suzanne Illes, som anbefaler linoleumspleje med faste intervaller på fra tre til seks måneder efter brug og belastning. Eller brug sæbevand – evt. brun sæbe eller sæbespåner – og lad linoleummet trække i sæben i et stykke tid, fulgt af grundig afrensning med lunt vand og aftørring. Sådan lyder Suzanne Illes’ anbefaling med konklusionen: - Velplejet linoleum ældes ikke.

Furn by Ox small meeting table

JKE Design A/S

En Lille revolution

’Det ser fantastisk ud. Men endnu mere fantastisk er det at røre ved.’

Sagt af den norske designer Halvor Bakke, som har været mastermind bag 2019-kollektionen JKE Nature fra JKE Design A/S, en af de nordiske markedsledere indenfor køkkenmøbler.

Halvor Bakke: - Linoleum er en lille revolution: Ridsefast, lydabsorberende og miljøvenligt. Og så er den matte, fløjlsbløde overflade helt utrolig smuk og fantastisk sammen med materialer som eg og aluminium. Det er ikke nok at se linoleum. Det skal opleves.

JKE kitchen

Flere produktdetaljer?...

...så kig her

Kitchen front 4180

Det kendte nye

Samarbejdet med Halvor Bakke og hans danske kollega Heidi Reinholdt blev skudt i gang af JKE Design med en målsætning om at værdisætte kendte materialer med en god historie og anbringe dem i en ny sammenhæng. Her var Furniture i toppen af ønskelisten: Et velkendt, naturligt materiale, bæredygtigt, slidstærkt og nemt at holde.

- Dertil kommer, at Furniture fås i mange farver og med en taktil oplevelse helt i top. Det er blødt og venligt under fingerspidserne, konstaterer marketingdirektør hos JKE Design A/S, Helle Fylgraff.

JKE Design A/S havde fremtidsforsker Mette Sillesen med på råd.

- I et hektisk liv ønsker vi os ro og fordybelse. Derfor vil vi tilbage til naturen, træet og de naturlige og bæredygtige materialer. Vi er bevidste om store klimaudfordringer, og higer efter gode, naturlige materialer, kvalitet og godt håndværk. Hertil passer Furniture, lyder det fra Mette Sillesen.

JKE kitchen close up
JKE oak kitchen

JKE Design A/S

Linoleum er nemt at holde i hverdagen, så det forbliver pænt. Det er slidstærkt, let at rengøre og naturligt hygiejnisk. Den matte overflade tåler olie, fedtstoffer og traditionelle opløsningsmidler. Køkkenets fedtfingre ses ikke. Og så hjælper den bløde tekstur på Furniture med at levere samtalekøkkenets gode akustik.

WO RH series

Overskudsagtigt

RH Design har udviklet en møbelserie i Furniture; RH Series, designet af arkitekterne Bo Ramlyng og Arne Hansen. I design og kvalitet er møblerne er fuldstændig kompromisløse.

Det oplyser producenten af RH Series, WO Interior A/S.

RH Series anføres af et arbejdsbord, der fremstår som en monolit med regelmæssige, modulære komponenter i form af gavle (i stedet for ben), hvorpå bordets plade hviler. Alt er beklædt med linoleum, og indtrykket er homogent, roligt og overskudsagtigt, signaler, som ingen virksomhed burde være foruden.

WO office desk _2

Flere produktdetaljer?...

...så kig her

WO RH desk_3

Monumental rumdeler

Teknisk set er hæve-sænkebordets aktuator skjult i den ene af bordets gavle, ligesom ledningsføring til belysning og kontormaskiner føres inde i bordets konstruktion. Resultatet er, at RH Series arbejdsborde kan stå rent og i solitært i rummet som monumentale rumdelere. Samtidig kan støjdæmpning indbygges i gavlene, så bordet fremmer det akustiske miljø.

"Godt design kan sagtens stå alene!"

Med til RH Series hører arkiv – og opbevaringsskabe, der produceres uden sokkel eller en. I stedet indtræder den nederste solide hylde i rollen som fodspark.

Med alle overflader beklædt med Furniture illustrerer RH Series den målsætning, at ’godt design sagtens kan stå alene’! Citat: Bo Ramlyng.

WO office table

Nikolaj Bo ekspanderer

Nikolaj Bo ekspanderer

Den københavnske designvirksomhed med speciale i køkkener, Nikolaj Bo™, har i en årrække haft butik på Gl. Kongevej på Frederiksberg. Nu har Nikolaj Bo™ også åbnet en ’flagship store’ på det centralt beliggende hjørne af St. Kongensgade og Esplanaden i udkanten af Frederiksstaden.

- København er delt i to: City og Frederiksberg; nu er vi i begge bydele. Samtidig har vi fået en stemme i koret blandt andre producenter med en høj designprofil, som befinder sig her i området, lyder det fra direktør og indehaver, møbelsnedker Nikolaj Bo, der byder velkommen på 300 kvm. i to etager på Esplanaden 2.

Nikolaj Bo™ introducerer også et par nye bordserier med Furniture under navnet NB40. Der er både firkantede og runde varianter i flere mål, oftest Ø130 cm.

køkken på grøn baggrund

Nikolaj Bo™

Nyheder

Ny bordserie med Furniture Linoleum NB40

Nikolaj bo facade

Nikolaj Bo™ Ny Flagship Store - Esplanaden

Flere produktdetaljer?...

... se mereher