Vælg land

Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2
Pulldown 2

Furniture News #5

Værs'go - en ny palette inventar iklædt Furniture Linoleum folder sig ud...

Linoleumslandet

Furniture linoleum Airtame designer Sanne Kyed

Airtame - Sanne Kyed

Med hilsen fra C7

IT-virksomheden Airtame har etableret nyt dansk hovedkontor på Holmen i København: En digital, wireless bygherre midt i en Danmarkshistorie, der fylder 250 i år. Bygningerne blev skabt af arkitekten Philip de Lange som Kuglegården på Holmens Arsenalø, hvor kongens flåde holdt til fra 1770 (Christian 7.)

Kuglegården blev 2018-19 renoveret og ombygget til moderne virksomhedsdrift af ejendomsudvikleren Mogens de Linde i samarbejde med arkitektvirksomheden About Space og Sanne Kyed som ansvarlig for indretningsopgaven.

Furniture linoleum Designer Susanne Kyed
Furniture Linoleum Airtame blue kitchen

Løsningen

Sanne Kyed blev præsenteret for et ønske om en tidssvarende, men tidløs indretning i de historiske omgivelser.

Til den indretning hører et produktions - og serveringskøkken til betjening af op til 200 medarbejdere, der samtidig skal kunne betjene uformelle møder og ’fredagsbar’; Sanne Kyed udformede og projekterede køkkenmøblerne til fremstilling hos inventarvirksomheden Dan Modul i Ikast. En serverings-ø står som en monumental monolit midt i rummet i en ramme af pommersk fyr fra 1700-tallets midte!

Furniture Linoleum Close up kitchen
Furniture Airtame

Furniture

Sanne Kyed: - Furniture i netop smokey blue versionen indfrier både funktionskrav og modernitet på den ene side og på den anden en loyalitet mod historien. Furniture er orkestreret sammen med andet inventar, som er udført med laminat med en anden struktur i overfladen.

Kombinationen af de to materialer fortæller en anden og mere levende historie, end materialerne ville kunne gøre alene, vurderer Sanne Kyed.

Farverne er er inspireret af jord og hav med Furnitures smokey blue i den maritime skala.

Det er en af kvaliteterne i Furniture, at den kan tilpasse sig enhver kulturhistoriske periode. Og her er løsningen udarbejdet i respekt for Holmens særlige kvaliteter fra både rokoko og nyklassicisme.
About Space er en ung indretnings – og designtegnestue, der ledes af arkitekten Sanne Kyed. Specialet er indretninger med høj fleksibilitet og i respekt for bygningens arkitektoniske kvaliteter.

Faktaboks

AIRTAME
Køkkenindretning
Bygherre, klient: Mogens de Linde
Lejer: Airtame ApS
Arkitekt, designer: About Space, arkitekt Sanne Kyed
Producent: Dan Modul A/S
Produkter: Køkkenø med bordplade
Furniture: 4179 smokey blue
Foto: PJ Foto, Peter Jørgensen

Furniture linoleum office kitchen Airtame

Furniture Profilen - Morten Holst Nikolajsen

Morten Holst Nijolajsen  portrait Furniture designer mohoni studio

Morten Holst Nikolajsen

Morten Holst Nikolejsen -
Møbeldesigner

٠Ingeniør i integreret design, Ingeniørhøjskolen Odense Teknikum 2006
٠Partner i Acer Design 2007-10
٠Mohoni Studio etableret 2010
٠Aktiv på det amerikanske marked siden 2009
٠Klienter DK, bl.a.: Howe, Ramsing & Co og Dencon
٠ Klienter USA, bl.a.: NaughtOne (Herman Miller), Watson Furniture Group, OFS Brands

Historien

Morten Nikolajsen er historien om, hvordan den kreative kraft kan omsættes til håndgribelige resultater gennem en vedholdende indsats, troen på egne evner – og forståelse for egen begrænsning. Morten Nikolajsen har i de sidste 15 år fuldført en stribe designprojekter for førende producenter herhjemme som Howe og Dencon, og designeren har etableret sig solidt på det amerikanske marked. Men Morten Nikolajsen har også taget en ingeniøruddannelse i integreret design:

- Fordi jeg så, at mine ideer og kreativitet havde behov for et fundament af teknisk forståelse for materialer, processer, styrkelære og generel udvikling på et dybere plan og indsigt i det forretningsmæssige i forhold til businesscasen, kostpriser og geometriens formåen.

Samarbejdet med førende amerikanske producenter af møbler og inventar forklarer Morten Nikolajsen sådan her:
- Den europæiske tilgang til design kan byde ind med en minimalistisk og elegant detaljeorientering og materialeforståelse, som amerikanerne ikke selv har; omvendt kan jeg lære af den amerikanske forståelse for industriel produktion og arbejdskultur i virksomhederne. Indenfor møbelfremstilling er håndværk blevet en sjældenhed.

Morten H Nikolajsen furniture designer_office tables
Morten H Nikolajsen furniture designer tables panum

Materialerne

Materialer og komponenter, der ikke har en funktion, men kun en visuel værdi, vil jeg gerne undgå, erklærer Morten Nikolajsen. Hellere færre materialer og komponenter, men til gengæld i højere kvalitet. At materialerne samtidig er autentiske med de bedste miljømæssige egenskaber er andre kardinalpunkter. Hvert materiale til sit rette formål.

Designeren værdsætter tanken om at udvinde materialer i naturen uden at skade den. Samtidig holdes der fokus på at skabe noget, som slutbrugeren har lyst til at passe på og pleje.

- I det gode håndværk sætter jeg pris på tanken om de mange processer, der ligger til grund for produktet, erklærer Morten Nikolajsen.

Designfilosofi

Morten Nikolajsen fusionerer æstetik og funktion, så de to værdier understøtter hinanden. Enkelhed er i sig selv en æstetisk kvalitet. At bevare formgivningens sjæl igennem den industrielle proces er et anerkendelsesværdigt mål. Det er det også at tage hensyn til hele business-casen, selv om opgaven handler om form, funktion og materialer.

- I min optik er noget af det sværeste at få noget kompliceret til at se simpelt ud. Cloud9 bordene et godt eksempel. Det visuelle fremgår nærmest naivt simpelt, men jeg kan garantere, at der er brugt tusinder af timer på at komme frem til alt det, der foregår inde bag det enkle udtryk, forklarer Morten Nikolajsen.

Furniture Linoelum Morten Nikolajsen Cloud9
Morten Nikolajsen_ Prize best of neocon

Best of Neocon

Morten Nikolajsen_ Prize best of neocon

Cloud 9

Hædret

Det er få beskåret at modtage en ’Best of Neocon, Gold Award’ fra en af verdens absolut førende møbelmesser, Neocon i Chicago. I 2019 var det, hvad der skete for danske Morten Nikolajsen. Han var mastermind bag hæve-sænke bordet ’Cloud 9’, som med sin nytænkende teknologi fik Neocon-juryen og konkurrenterne til at hæve brynene og spørge: Hvorfor er det ikke gjort før?
Cloud 9 modtog også bronzeprisen i European Design Award 2019, og bordet var også finalist i Danish Design Award 2020.

Cloud 9

Cloud 9 realiserer et princip om at hæve og sænke på fire ben i stedet for de traditionelle to ’søjler’. Løsningen betyder, at bordet fremstår let og minimalistisk på fire slanke Ø 40 mm stålben med motorhuse, der nemt klikkes på hvert ben.

- En kostbar produktudvikling med mange nye værktøjer, men besværet værd, vurderer Morten Nikolajsen, der glædede sig over at være prismodtager på Neocon.

Cloud 9 ses her på siden med sort Furniture 4023, nero, og salsa (4164).

Mærsk Tower

Mohoni Studios bordserie Newood blev valgt som det gennemgående møbel

til fællesområder og kontorer i det såkaldte ’Mærsk Tower’ af C.F. Møller til Panum Instituttet i København

(2017). Newood består af runde, og rektangulære mødeborde, justerbare arbejdsborde og en serie af reoler og generel opbevaring med massiv træ som basis. Bordene har en belægning af Forbo Furniture i farven ’ash’ (4132) og powder (4185).

Morten H Nikolajsen furniture designer round tables
Linoleum ingredients

Furniture

Linoleum til møbler har en varme, blødhed og en glød, som man sjældent får i andre materialer. Vi har også anvendt det på vore egne møbler, for det er en behagelig og rar overflade at være i nærheden af. Og sammen med et andet naturprodukt som træ fremstår kombinationen af det matte, bløde og homogene udtryk med træets struktur eminent.

Læs Lyst! - Det Kongelige Bibliotek

Anderledes

Forventningerne til læsesalsmiljøer på offentlige biblioteker er ofte stemt i retning af det solide, robuste og praktiske med overflader af træ eller toner fra den mørkere del af farveskalaen.

Det har Arkitema nu gjort op med på Det kongelige Bibliotek i København:

En af de store læsesale på Det kgl. Bibliotek (Den Sorte Diamant) fra 1999 (Schmidt, Hammer og Lassen) er blevet renoveret med skært og nobelt inventar, som producenten WO Interior har pakket ind i den lysende grå Furniture 4132 ash.

Furniture Linoleum Danish Library close up
Furniture Linoleum Danish Library shelves
Furniture Linoleum Danish library overview

Kontrast & tilbehør

Det er et fuldt program af reoler, disk og lange arbejdsborde, som Arkitema har slået stregerne til. Ved langbordene har bibliotekets lånere hensigtsmæssig plads til at studere bibliotekets dokumenter.

Til overfladerne er valget af den lysegrå Furniture ash fint motiveret: Farve og karakter er en udspændt kontrast til institutionens sorte logofarve og som tilbehør til den tematiske brug af insitustøbt beton i interiøret.

Innovation i frit løb

WO har i årevis udvidet sine kompetencer indenfor linoleumsapplikationer, ikke mindst med sit patenterede kantbånd: Netop den høje finish og designmæssige æstetiske løsning med Furniture linoleum på kanten underbygger mangfoldigheden. Derfor kan innovation med linoleum få frit løb, kommenterer direktør i WO Interior, Niels Fl. Troelsen. Han mener, at Furniture imødekommer forbrugernes forventninger til omtanke og kritiske holdning, når vi vælger produkter til vore nærmeste omgivelser:
- Furniture linoleum er sund fornuft!

Faktaboks

Læsesalsinventar
Bygherre, klient: Kulturministeriet, Det kgl. Bibliotek
Arkitekt, designer: Arkitema K/S, arkitekt maa Anna Kathrine Bisgaard Sørensen
Producent: WO Interior A/S
Produkter: Publikumsborde, disk, reoler
Furniture: 4132 ash
Foto: PJ Foto, Peter Jørgensen

Furniture Linoleum Danish library edges

Klumme - linoleumslandet

Klumme - linoleumslandet

Der er grund til at hæfte sig ved, at Danmark er det land i verden, der i forhold til sin størrelse og befolkning bruger mest Furniture linoleum.

Det kan der være flere årsager til; men et kvalificeret gæt baserer sig på danske designeres sans for detaljering og nuancering og tilgangen til, hvordan vi skalerer vores omgivelser. I Danmark er alt over 5 etager et højhus. Og alt over 50.000 borgere er en storby.

Vi går derfor tæt på vores bygninger, vi sanser deres detaljer; vi udfordrer form og funktion og bruger hver en nerve, når tanker tænkes med CAD og CAM.

Vi stiller os ikke tilfredse med den hurtige smartness. Vi værdsætter funktion, udstråling, dybde og det uforklarlige, at nogle materialer bare er mere ’menneskelige’. Vi spejler os selv i dem, jo mere varme og bløde, dybe og lødige, de er.

Og så skader det selvfølgelig ikke, hvis man også ser godt ud.

Tjek lige og se, om ikke de kvaliteter tegner et lynportræt af Furniture Linoleum?

student challenge inspiration

Certifikaterne

Certifikaterne. Furniture linoleum er – i lighed med linoleum til gulve – et bæredygtigt materiale, fremstillet af fornybare naturprodukter som linolie, harpiks, træmel og kalk. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at Furniture har sin egen EPD, European Product Declaration, og anvender PEFC certificeret træmel.

Furniture er dermed velegnet til at indgå i produktioner, der har et ønske om at lade sig certificere efter fx PEFC og andre certificeringsordninger for træ. Læs mere om
PEFC og FSC på Træinformations hjemmeside. Læs mere om Furniture LCA - Life Cycle Assessment.

LCA logo