3-i-1
En ’schweizerkniv’ kan man kalde denne 3-i-1 inventar løsning til den traditionsrige Silkeborg Efterskole. Løsningen er udarbejdet i en konstruktiv og givtig dialog mellem skolen som kunde og bygherre, den udførende entreprenør Gjerulff Tømrer & Glarmester og Ribu Inventarsnedkeri som producerende: En vindueskarm bliver også til et arbejdsbord og en radiatorskærm.
Løsningen
Indretningen af elevernes værelser på Silkeborg Efterskole er præget af et ønske om effektiv indretning og optimal udnyttelse af pladsen. Tre elever delte et værelse med et enkelt arbejdsbord, der optog gulvplads ved vinduet.
Kunne det ikke gøres bedre, lød spørgsmålet? Svaret blev en relativ simpel udvidelse af vinduets bundstykke, så det, der før bare var en vinduesafslutning, nu er blevet en arbejdsplads til ikke bare en – men tre elever!
Historie
Ideen opstod hos faglærer og indretningsansvarlig på Silkeborg Efterskole, Izabela Jakobsen, da Efterskolen stod foran en vinduesudskiftning på skolens 42 værelser. Byggeleder Michael Seindal, Gjerulff Tømrer & Glarmester A/S modtog Izabela Jakobsens idé om at integrere arbejdspladser i de nye vinduer, der udgør hele værelsets klimaskærm til havesiden. Michael Seindal bragte sagen videre til Ribu Inventarsnedkeri, som projekterede de integrerbare arbejdsborde.
Arbejdsbordene til samtlige værelser er nu produceret af 22 mm krydsfiner, beklædt med sort Furniture linoleum. Valget blev basere på, at Furniture er et behageligt overflademateriale til netop efterskolens studiearbejde og, at det samtidig er nemt at holde ved lige og er robust i en livlig dagligdag blandt unge mennesker.
Arbejdsborde Silkeborg Efterskole
SILKEBORG EFTERSKOLE
Arbejdsborde
Bygherre: Silkeborg Efterskole
Designer: Silkeborg Efterskole og Gjerulff Tømrer & Glarmester A/S
Producent: Ribu Inventarsnedkeri
Grossist: Riisfort A/S
Produkter: Arbejdsborde
Furniture: 4023, nero
Foto: Thomas Dohn
Udførelse
Basismateriale: 22 mm krydsfiner
Kanter: Furniture
Beklædning: Furniture
Proces: Finerpresse
Lim: Casco 3326
Silkeborg Efterskole blev etableret i 1902 med forankring i Grundtvigs tanker om levende undervisning, livsglæde og forpligtende fællesskab.