Tidløse æstetiske Furniture Linoleum

Når talen falder på Forbo Furniture Linoleum er visse ord faste opslag fra linoleums-ordbogen:
Elegant, tidløs, blød, varm, klassisk, mat, diskret.
Med flere.
En anden fællesnævner adresserer imidlertid i særlig grad den stemning, som linoleum skaber:
Stemningen, som mindre anslås af kontante værdier for slitage, rengøring eller montage - dem, som vi almindeligvis forbinder med materialedata. End ikke udseendet - æstetikken - i sig selv er vigtigst her.
Forbo Furniture Linoleum puster liv i en anden historie, en større fortælling om, det som følger efter, når værket er færdigt.
Den handler om selve livet og dets alsidige kvaliteter:
Fællesskab, samtale, venlighed, klassiske dyder med hjertet på rette sted.
Den handler om enkelhedens perfektion, når naturens produkter som linolie, kalk, træ og harpiks under tryk og varme forædles til en favnende sjælevarmer. Linoleum.
Furniture Linoleum er i den fortolkning et sindbillede på Jordens overvældende rigdom af natur, født af planetens simple jord, vand og luft under solens ild.
Sådan er det med forunderlige Furniture: Det er en maggitegning af følelse og stemning; ikke alene er Furniture Linoleum en historie i sig selv. Det er historien, som er vakt til live længe før, vi selv er begyndt at fortælle den.
Furniture Linoleum er et budskab fra tidernes morgen, som tager den korteste vej til fremtiden.
Furniture Linoleum leverer en række saglige argumenter for, hvorfor netop det skal vælges som materiale til bordet, skuffen eller skabet:
Det er blødt, det er slidstærkt, det er taktilt behageligt, det er nemt at rengøre.
Men der er en anden side af sagen. Og den handler mindre om linoleums kvaliteter, men om historiefortællingen!
- Linoleum, siger bygherren, bag et moderne køkken til privat villa i Aabenraa - linoleum er en erindring fra min barndom! Da vi genoplevede materialet hos vores snedker, mens vi planlagde vores nye køkken, ja, så dukkede timerne op, som blev tilbragt i børnehaven, senere i skolen.
Den private bygherre medgiver, at også andre argumenter talte med: Den diskrete farvesætning, som i farven olivengrøn her fik lov at fremhæve omgivelsernes ubestridelige kvaliteter i den fremherskende beton.
Også blødheden og varmen i Furniture Linoleum er blandt argumenterne for valget af organiske overflader til køkkenet i den arkitekttegnede villas strengt geometriske linjer.
- Men i det samlede billede var det historien, der gjorde udslaget, og linoleums evne til at trække tråde tilbage i tiden og vække de minder, som er med til at danne os som mennesker og, som vi derfor holder meget af, lyder anmeldelsen fra Aabenraa.
Villaen i Aabenraa er projekteret af Tegnestuen Lorentzen og opført i 2022.
Faktaboks privat køkken
Bygherre: Privat
Design: Anders Kirchhoff og Kim Brogaard
Produktion: Culina ApS
Producent: Morten Pedersen
Produkt: Skabe og køkkenø
Furniture Linoleum: 4184 olive
Konstruktion, fronter: Linoleum på birkefiner
Kanter: Åbne trækanter
Arkitekt: Tegnestuen Lorenzen i Vejle
Foto: Claus Pedersen Fotografi
Smykker har en helt særlig dynamik, en indre motor: Materialemæssigt synes de hårde, men deres fortælling handler om bløde, feminine værdier.
Med Furniture Linoleum forholder det sig omvendt; blød af natur, men stærk og robust i sin fortælling om slidstyrke på en mat, neutral og holdbar overflade - med lang udløbsdato!
Så da Alberte Zille Ahle fra Furn by Ox valgte Furniture Linoleum til den innovative startup, bijoux-workshoppen Smykbar, realiserede designeren det gådefulde, asiatiske kosmoskoncept, yin-yang: To modsatte, spirituelt forbundne i cirklens perfekte form.
Smykbar er en kæde af værkstedsbutikker, hvor kunderne selv kan skabe deres smykker. Og det kræver overflader med styrke, når et hold af unge mennesker indtager lokalerne med forventningsglæde for at smykke sig forud for byturen en lørdag.
Alberte Zille Ahle tog konsekvensen og tegnede stærke, men elegante borde på stabile cirkelsøjler med volumen (Ø 500 mm).
- Og ja, bordene skulle være robuste, men også behagelige at sidde ved. Og da Smykbar samtidig ønskede sig en kreativ og hyggelig atmosfære, så var Furniture Linoleum det perfekte produkt. Andre overflader kan godt virke mere kolde, tilføjer Alberte Zille Ahle.
Kommunikerende, munter og transparent blev løsningen også af de valgte farver, den feminine 'powder' og den næsten luftige 'vapour', som er inspireret af farven på damp!
Og fra Smykbar lyder anmeldelsen, at farver og overflader passer perfekt ind i virksomhedens særlige univers.
Faktaboks - Smykbar
Butik og workshop
Bygherre: Middelboe Holding ApS
Design: Furn by Ox.dk, Alberte Zille Ahle
Produktion: designlabel.dk
Producent: designlabel.dk
Produkt: 13 borde på søjler, flere geometrier
Furniture: 4185 powder, 4177 vapour
Dimensioner, bordplader: 2300x1200 mm, 700x600 mm, Ø 1500, 1000 og 900 mm
Konstruktion, bordplader: Linoleum på MDF
Kanter: Lakerede
- Formålet var at signalere venlighed og imødekommenhed; det er vi lykkedes med, konstaterer Anders Kirchhoff.
- Og, lyder tilføjelsen slagfærdigt, uanset sundhedsmiljøet uangribelige seriøsitet, så gør det ikke noget, at stedet også har fået en vibe!
nb.: Furniture Linoleum var allerede vel bekendt fra en indretning af bygherrens private hjem. Begge indretningsopgaver er løst i samarbejde med Culina og snedker, direktør Morten Pedersen.
Faktaboks Lægehuset Rådhusgade 9
Lægeklinik i Aabenraa
Bygherre: Lægehuset Rådhusgade 9 ApS
Produktion: Culina ApS
Produkt: Skabe og skuffer
Furniture Linoleum: 4183 pistachio
Konstruktion, fronter: Linoleum på MDF
Kanter: Lakerede
Lim og presse: Koldpres
Foto: Claus Pedersen Fotografi